______________
Niels Borring, født 1962, har boet i Birkerød fra 1992 til 2000, arbejder først og fremmest med papir og karton.
”For mig er papir et langt mere interessant, mangfoldigt og levende materiale end lærred. Det gælder både det rene hvide papir og de mange forskellige overflader, som papir kan have. Jeg er også tiltrukket af at viderebearbejde og tolke andres billeder, så de fortæller helt nye historier”.
Niels Borring bruger dog også et væld af andre materialer end papir. De bliver ofte kombineret i collageteknikker i hans todimensionelle billeder, eller de indgår i hans finurlige objekter og installationer. Værkerne befinder sig på den måde i et krydsfelt mellem det tegnede, fotograferede, malede og det formede. Underliggende kan man mærke glæden ved tegnerens og malerens håndværk.
En af hans store inspirationskilder er Den Kongelig Kobberstiksamling, hvor han har arbejdet som førstekonservator: ”Selvfølgelig er jeg inspireret af den enorme og fantastisk smukke samling af kunst på papir, som jeg hver dag er i nærkontakt med, og hvor jeg kan lære af de store mestre”.
”Mine arbejder udspringer af det, jeg ser, og af historiske og aktuelle problematikker, der optager mig. Tit tager jeg udgangspunkt i fotos, som jeg selv har taget, eller postkort, memorabilia og grafiske reproduktioner. Mange finder jeg i museumshoppen eller hos marskandiseren og boghandleren. Men det er også dimser og ting, som jeg støder på, og som ofte ”råber” efter mig”.
Om udvalgte billeder og objekter på udstillingen
”Iconoclashed #1-4” er inspireret af Talebans sprængning af de store buddha-statuer i Bamian i Afghanistan. Her er Buddha skiftet ud med bearbejdede postkort af Tintin iscenesat i buddhistiske altertavler. Tintin har jo ikonisk status i Vesten, og hvis man skulle forestille sig en tegneseriefigur blive udsat for ikonoklasme, må det vel ske ved at male figuren tilbage til det hvide ”papir”.
Serien ”Spejlinger” er udført i flere forskellige teknikker. Fælles for dem er, at motivet er gentegnet, spejlet og tolket over i en anden ramme. Ofte er tolkningen i sort-hvid og renset for nuancer. Niels Borring ser det lidt som den proces, vi hele tiden er i, når vi forholder os til det billedbombardement, vi bliver udsat for. Motiverne i de viste værker kommer fra magasiner, postkort og kunstbøger.
”WIR – World Images Remade” bearbejder bl.a. dagligdags motiver/reklamer m.v. ”Belgian New #1-4” er ”iscenesat” i fjernsyn. Også her er motiverne ændret, så de får en ny betydning.
”Wunderkasten”. De forunderlige kasser udspringer af sangtekster, begivenheder eller materialer, som med deres særlige karakter har gjort opmærksomme på sig selv. De befinder sig i ”landskabet” mellem wunderkammer og sorte flybokse efterlader sammenstillingen af materialer bare spor, som man kan tolke og fortolke.
”Dream Lapse” Australsk aboriginal kunst, kolonihistorie og blandingskultur bundfældede sig efter en studierejse til landets røde indre. Flere år senere er oplevelserne modnet til en serie akryler, der står i gæld til de originale drømmespor.
Kunstnerisk uddannelse:
Siden 2000 papirkonservator, Statens Museum for Kunst, ansvarsområder bl.a. oliemaleri på papir og mestertegninger fra middelalder, renæssance og barok.
1998-2003: Cand.scient. cons., Det Kongelige Danske Kunstakademi
1989-1992: Bachelor, Det Kongelige Danske Kunstakademi
1985-1989:Askov Jensens Tegneskole, Glyptoteket
1988.1989, praktisk kunsthistorie, Københavns Universitet
1985-1988, Bifag i kunsthistorie, Københavns Universitet
1984-1985_ Værkstedfællesskab København NV
1983-1984, kunst og dramatik, Herning Højskole Kontakt:
Niels Borring
Mikkel Vibes Gade 2, 4th
1417 København K
Website: nielsborringart.dk
Mail: niels@nielsborringart.dk
Mobil: 20640982
(Foto: Peter Kühn-Nielsen og Kristoffer Løve Østerbye)