Ny sæson i Birkerød Kunstforening begynder lørdag 10. august, hvor der er fernisering på en udstilling af Niels Larsen værker, skulptur og maleri.
Niels Larsen
Niels Larsens grafik pryder forsiden af det nye årsprogram for Birkerød kunstforening 2013-2014.
Niels Larsen bliver 70 år og viser i Birkerød Gl. Præstegård skulpturer og billeder, både ny og mindre nye.
Om sig selv siger Niels Larsen: "Jeg er billedhugger og maler, mest billedhugger".
Niels Larsen debuterede på Charlottenborgs Forårsudstilling i 1978, og her han udstillet seks gange, ligesom han har udstillet på KE to gange. Niels Larsen har deltaget i mange fællesudstillinger, fx med sammenslutningen MULT og i Birkerød Kunstforening på udstillingen Nordisk Venskabsbyudstilling i 2010. Derudover har han en lang række separatudstillinger i bagagen siden 1987: i Birkerød Kunstforening 2005, i Sverige (Falkenberg 1987, 94 0g 99; Lövestad 2010; Sjöbo 2011) og i gallerier og kunstforeninger i Danmark.
Niels Larsen var censor ved Charlottenborgs Forårsudstilling 1984-86. Han er medlem af Billedkunstnernes Forbund og af Kunstnerforeningen af 18. november.
Og nu er han blevet 70.