Farvel til en naturkraft

Inga Almstrup ved egen stand på julemarkedet 2012

På genereralforsamlingen onsdag 3. april stoppede Inga Almstrup i Birkerød Kunstforenings bestyrelse efter mange år.

Lyninterview

Hvad synes du om kunsten i det offentlige rum i Birkerød?

I Birkerød har der, så længe jeg har boet her, været et rigt kulturliv. Fine samlinger og smukke skulpturer i byen. Der bor — og har boet mange kunstnere i byen og der har været opbakning og støtte til mange kulturelle tiltag til at sætte vores by på landkortet som et sted, hvor kulturen kunne blomstre.Manziussalen,og  Birkerød Gl. Præstegård er to  flotte og fornemme initiativer og eksempler på det.

Hvordan har det været at være med i kunstforeningens bestyrelse?

Det har været sjovt og meget spændende at være med i Præstegården  lige fra starten. Først som kustode, senere i bestyrelsen. Arbejdet har været meget dejligt, givende og udfordrende. OG til tider meget travlt.

De helt store oplevelser har været mødet med spændende kunstnere, såvel unge måske mere ukendte, som ældre og store navne. Samværet under arbejdet med ophængningen , det at bygge en smuk, sjov eller flot udstilling op, har givet mig mange store glæder og erfaringer.

Hvad er god kunst for dig? Hvad skal den kunne?

God kunst? For mig er der mange slags kunstoplevelser. Alt fra store Matisse malerier, til en antik krukke eller en børnetegning kan vække samme begejstring og glæde. Andet igen kan  forurolige. Jeg holder meget af at gå på museer, og se udstillinger af enhver art. Det er rigtig godt at få vakt nysgerrigheden og få nye erkendelser.

Hvordan beslutter man sig for at springe ud som billekunstner ? Hvorfra henter du din inspiration?

Jeg voksede op i et hjem med masser af musik, men i mit ægteskab med en habil tegner og maler og med en del udøvende kunstnere i vores omgangskreds, blev det efterhånden billedkunsten, der fyldte mere og mere. I mit arbejdsliv som folkeskolelærer har billedkunst fyldt rigtig meget. Jeg har gået på utallige kurser, og det hele førte efterhånden til, at jeg tog fat på papir og farver for min helt  egen fornøjelse. Nu er det nærmest en nødvendighed for mig at have arbejdsbordet fyldt med papirer, farver, sakse og pensler. At jeg deltog i Kunstnernes eget Julemarked i år skyldes mest opfordringer fra gode venner. Jeg har egentlig  aldrig haft professionelle ambitioner og har udelukkende produceret til min egen opslagstavle og for min egen fordybelse og  skaberglæde. Undtaget er alle de postkort, jeg sender eller forærer væk og som alle er af egen produktion. Jeg mødes så ofte det kan lade sig gøre med ligesindede til fælles inspiraton og udvikling, ligesom jeg går til undervisning, Herligt! Inspirationen? Det er vist ganske banalt: Naturen, farver, mønstre, egne fotos,  eller bare papiret er det, der vækker lysten til de mange udtryk, jeg giver mig i kast med.