Årets Rudersdalkunstner 2015
Stig Brøgger er en meget interessant kunstner, som ikke kan kommes i nogen bestemt 'kasse'. Det er han alt for uforudsigelig til med værker indenfor f.eks. billledkunst, installation, foto og skulptur.
Birkerød Kunstforening viser i perioden 24. oktober – 22. november et udvalg af Stig Brøgger, der er årets Rudersdalkunstner.
Stig Brøgger er født i 1941 og har udstillet et hav af steder, samt lavet flere udsmykningsopgaven for det offentlige – også i Birkerød har han sammen med billedhuggerne Hein Heinsen og Mogens Møller lavet Stedet og skyggen ved Sjælsøskolen.
I årene 1970-75 underviste Stig Brøgger på Kunstakademiets Arkitektskole, og fra 1981-97 var han professor i malerkunst ved Kunstakademiet.
Fra ferniseringen 24. oktober
Stig Brøgger med borgmesteren i Rudersdal Kommune, Jens Ive.