arrangement

Kunstnerfokus: Jesper Christiansen

 

Kunstmaler og professor Jesper Christiansen fortæller om sin kunst.

Onsdag den 19. april kl. 19 i Store Sal, Hovedbiblioteket i Birkerød

 


Kunstmaler og professor Jesper Christiansen, der bl.a. er kendt for sine udsmykningsopgaver i Københavns Byret, Frederik VIII’s Palæ på Amalienborg, Operaen – og fra DR Ks ”Kunstquiz”, fortæller om sin kunst.


Jesper Christiansen har kaldt sit foredrag: "Maleri, Virginia Woolf og Dante."

Jesper Christiansen siger:

”Foredraget handler om de sidste par udstillinger, jeg har lavet, fra 2012 til 2017, hvor litteratur og musik spiller en væsentlig rolle i mine billeder.

Gentagelsesmotivet i musik (f.eks. i Beethovens Strygekvartetter) bliver direkte overført til gentagelseskompositionsforløb i malerierne, og senere bliver dette tolket ind i tredelinger af Dantes paradis.

Det lyder indviklet, men det er ikke et akademisk foredrag , bl.a. fordi kunstneren undervejs opfører en dans, som underbygger og forklarer en hel del af det komplekse forhold mellem maleri og beskuer.”


Billetter

Medlemmer af Birkerød Kunstforening har gratis adgang. Men det er nødvendigt  for medlemmer at bestille billetter. Det sker ved at sende en e-mail til 1955@birkeroed-kunstforening.dk eller bentespeyer@me.com.

HUSK: Billetter reserveres efter princippet: Først til mølle.

Ikkemedlemmer kan købe billetter (50 kr.) på biblioteket eller på bibliotekets hjemmeside https://rudbib.dk/arrangementer/voksne/kunstnerfokus-jesper-christiansen


Foredraget er arrangeret af Birkerød Kunstforening i samarbejde med Rudersdal Biblioteker

 

Besøgende

 

Besøg af Dansk-Syrisk Forening til en varm og givende aften med alvorlig snak, smil og fotos. De tre kunstnere bag udstillingen var mødt op og fortalte om deres oplevelser i Syrien.

 

Musik- og digterdag

14. januar 2017: Nogle timer med musik og ord. Ida Riegels og Morten Søndergaard gav de fulde tilskuerrækker en oplevelse. Pianisten Hans Andersen bidrog også for til den muntre stemning.

 

Kunstmarked 2016

 

 

 

Kunstmarkedet blev afholdt i Birkerød Gl. Præstegård over weekenden den 26. og 27. november.

 

(Foto: Peter Kühn-Nielsen)

 

Madpakketur 2016

Den 22. maj gik turen i bus til Køge Skitsesamling, hvor vi fik omvisning på udstillingen med fire japanske samtidskunstnere: 'In your heart - in your city'.

 

Derefter kørte vi til den historiske og smukke Vallø Slotspark, hvor vi spiste vores medbragte mad.

 

Herefter var vi på Rødvig Havn og besøge Trine Birgitte Bonds værksted og butik.

Foto: Kristoffer Løve Østerbye

eXTReMe Tracker