oktober 2018

Vævning

tilføjet den 29. oktober 2018

3. november – 25. november 2018:

 

Poetisk og Eksperimenterende 

 

I 100-året for tekstilkunstner Ann-Mari Kornerups fødsel vises et udvalg af hendes dekorative, fortællende arbejder i vævning, broderi og frie teknikker.

 

Billeder fra ferniseringen i Birkerød Gl. Præstegård lørdag 3.11. 2018 

 

Udstillingen viser også værker af to af Ann-Mari Kornerups elever: Isabel Abos Madsen og Vibeke Lindhardt:

Foto: Kristoffer Løve Østerbye

 

 

FOREDRAG om tekstilkunstneren Ann-Mari Kornerup

Sted: Store sal, Hovedbiblioteket i Birkerød

Tid: 14.11.2018 kl. 19.

 

”Hvor englevinger vokser ud”

Vibeke Lindhardt fortæller om at arbejde på Ann-Mari Kornerups værksted, blandt andet med bispekåben til Roskilde Domkirke. Vi har fået lov at låne kåben til denne ene aften.

Entré kr. 50 ved indgangen. MobilePay 29342

 

BEMÆRK

Forhåndsinteressen har været stor, og foredraget er derfor flyttet til

Store Sal, Hovedbiblioteket, Stationsvej 38, 3460 Birkerød

 

Årets Rudersdalkunstner 2018

tilføjet den 01. oktober 2018

Maleri af Ulla Bjervig, 'By ved havet', olie på lærred, 100 x 120cm. 2018

6. oktober – 28. oktober 2018 

 

Iscenesatte landskaber 

 

Ulla Bjervig, Årets Rudersdalkunstner 2018, udstiller i Birkerød Kunstforening 6.-28. oktober 2018.

Fernisering lørdag d. 6.10. 2018 kl. 13.00 – 15.00.

Borgmester Jens Ive holder åbningstalen kl 13.15.

 

Ulla Bjervig præsenterer et stort udvalg af nye værker i olie på lærred og akryl på papir. Desuden viser hun en række stentøjsskulpturer.

I sine stiliserede landskaber arbejder Ulla Bjervig med genkendelige objekter som f.eks. pinjer, huse, planter, dyr, mennesker og citroner, der befinder sig i et æstetisk smukt farveunivers, ofte domineret af subtile turkise nuancer, men også sort, brændt siena og grøn er meget benyttede farver. Inspirationen fra Ulla Bjervigs mange rejser til middelhavslandene er tydelig.

Objekterne taler intenst til tilskueren på deres helt egen måde, de befinder sig meditativt flyvende, svømmende, dansende, løbende rundt i billeduniverset – de er i en drøm, der fanger tilskueren og sætter tanker og historier i gang. Eftertænksomheden og de filosofiske tanker om også egne drømmes mulige betydning blandes med humor og stor livsglæde.

Ulla Bjervig debuterede på Kunstnernes Efterårsudstilling i 1989 og har udstillet på utallige censurerede udstillinger, kunstgallerier og kunstforeninger i Danmark og udlandet, bl.a. i Italien. Hun er medlem af KKS, Kvindelige Kunstneres Samfund, og formand for Kunstnerne bag Kulturslangen i Rudersdal. www.ullabjervig.dk

 

 

Fra ferniseringen 6. oktober

 

Udstillingen blev åbnet af borgmester Jens Ive.

I midten Ulla Bjervig og til højre Nils Bjervig.

 

Foto: Kristoffer Løve Østerbye

 

eXTReMe Tracker