april 2017

Nøøøj, det er for børn! ... næææ, ikke kun for børn!

tilføjet den 30. april 2017

 

29. april – 28. maj 2017

 

At illustrere børnebøger

 

Fire af vores bedste illustratorer af børnebøger viser deres værker: Bente Bech, Jon Ranheimsæter, Dina Gellert og Charlotte Pardi.

 

Tegning: Charlotte Pardi

 

Fra ferniseringen i Birkerød Gl. Præstegård lørdag den 29.4. 2017 

 

Foto: Peter Kühn-Nielsen og Kristoffer Løve Østerbye

 

 
 
 
Generalforsamling torsdag 27. april 2017

tilføjet den 30. april 2017

 

GF2017 blev afholdt på Birkerød Gymnasium, og bestyrelsen vil gerne sige tak for en god aften.

Mange medlemmer var tilstede, og der var traditionen tro stor interesse for den indkøbte kunst, som senere var til udlodning.

Foto: Kristoffer Løve Østerbye

 

Foto: Flemming Gorm Madsen

 

Den indkøbte kunst

tilføjet den 29. april 2017

 

 

Top 5 på GF2017

 

Blandt alle kunstforeningens indkøbte kunstværker er der nogle der bliver taget først, når medlemmerne har mulighed for at vælge, og de har blik for både nye, etablerede og afdøde kunstnere.

 

Chancerne for at få trukket sit medlemsnummer er iøvrigt stor, hvis man er nyt medlem: 7 ud af de 30 udlodninger gik til et nyt medlem. Det svarer til at vinderchancen var 23 procent!

 

 

1. A. Bredsdorff. 'Sølvgade'.

 

2. Ulla Bjervig. 'Dame der klør sig'.

 

3. A. Bredsdorff. 'Gudhjem'.

 

4. Pricilla Mouritzen. Vase.

 

5. Niels Borring. ' Spejling #4'.

 

Kunstnerfokus: Jesper Christiansen

tilføjet den 08. april 2017

 

Kunstmaler og professor Jesper Christiansen fortæller om sin kunst.

Onsdag den 19. april kl. 19 i Store Sal, Hovedbiblioteket i Birkerød

 


Kunstmaler og professor Jesper Christiansen, der bl.a. er kendt for sine udsmykningsopgaver i Københavns Byret, Frederik VIII’s Palæ på Amalienborg, Operaen – og fra DR Ks ”Kunstquiz”, fortæller om sin kunst.


Jesper Christiansen har kaldt sit foredrag: "Maleri, Virginia Woolf og Dante."

Jesper Christiansen siger:

”Foredraget handler om de sidste par udstillinger, jeg har lavet, fra 2012 til 2017, hvor litteratur og musik spiller en væsentlig rolle i mine billeder.

Gentagelsesmotivet i musik (f.eks. i Beethovens Strygekvartetter) bliver direkte overført til gentagelseskompositionsforløb i malerierne, og senere bliver dette tolket ind i tredelinger af Dantes paradis.

Det lyder indviklet, men det er ikke et akademisk foredrag , bl.a. fordi kunstneren undervejs opfører en dans, som underbygger og forklarer en hel del af det komplekse forhold mellem maleri og beskuer.”


Billetter

Medlemmer af Birkerød Kunstforening har gratis adgang. Men det er nødvendigt  for medlemmer at bestille billetter. Det sker ved at sende en e-mail til 1955@birkeroed-kunstforening.dk eller bentespeyer@me.com.

HUSK: Billetter reserveres efter princippet: Først til mølle.

Ikkemedlemmer kan købe billetter (50 kr.) på biblioteket eller på bibliotekets hjemmeside https://rudbib.dk/arrangementer/voksne/kunstnerfokus-jesper-christiansen


Foredraget er arrangeret af Birkerød Kunstforening i samarbejde med Rudersdal Biblioteker

 

Keramik og maleri

tilføjet den 05. april 2017

 

25. marts – 23. april 2017

Keramikeren Beate Andersen og maleren Poul Esting viser et bredt udvalg af deres værker.

 

Billeder fra ferniseringen lørdag 25. marts:
 
(Foto: Peter Kühn-Nielsen)
 
 
eXTReMe Tracker