maj 2014

Fernisering lørdag 31. maj kl. 13-15

tilføjet den 27. maj 2014

Madpakketuren 2014

tilføjet den 15. maj 2014

Turen gik i år til Hempels Glasmuseum i Nykøbing sj.

Industrimanden J.C Hempel var manden bag de berømte skibsfarver.

En mand, der midt i sin buldrende entreprenør-ånd, også havde en stærk interesse for uddannelse, sejlsport, kultur og sin samling af glas. Han besluttede selv at bygge et 'kulturhus' til sin samling af glas allerede i starten af 1960'erne. Han var i den grad forud for sin tid.

Ud over den faste udstilling var der en særudstilling med glasskulpturer og en anden med skulpturer af Viggo Jarl.

 

Maleren Berit Othman har atelier i Nr. Asminderup, hvor vi både så malerier, collager og hendes figurer i papmache. Vores medbragte mad nød vi i Berits skønne omgivelser.

 

Eftermiddagen bød på besøg i Huset i Asnæs, hvor der aktuelt var udstilling med Benny Forsberg og Bjørn Nørgaard.

Benny Forsberg har de seneste år prøvet en ny teknik af i sine skulpturer, hvor digitale teknikker danner grundlag for udskæring af aluminiumsplader. Værkerne er for manges vedkommende baseret på Fibonaccis talrække, og rummer det fortryllende i det strukturelle.

Bjørn Nørgaard er billedhugger og maler og bl.a. kendt for de gobeliner, han har tegnet til Riddersalen på Christiansborg.

 

Dagen sluttede på med kaffe og kage på café Viella.

Foto: Kristoffer Løve Østerbye

Madpakketuren 2014

tilføjet den 06. maj 2014

 

Kære medlemmer

Vi har stadig ledige pladser på madpakketuren nu på søndag den 11. marts.

På turen skal vi bl.a. besøge Hempels Glasmuseum i Nykøbing Sj og maler Berit Othman.

Beværtningen vil være i top, og der vil være gevinster til udlodning i bussen. Indholdet af medbragte madpakke kender I selv, og kunstforeningen byder senere på kaffe og kage.

Til sidst besøger vi Huset i Asnæs, der viser en udstilling med Bjørn Nørgaard-værker.

Hvis du ikke allerede har tilmeldt dig, men er interesseret i at komme med, skal du ringe til Bente Speyer (tlf. 4582 0527) eller Kristoffer Løve Østerbye (2321 8185).

Bussen kører fra p-pladsen ved Birkerød Kirke kl. 8.00, og vi er tilbage kl. 17.30.

Turen koster 350 kr. per person, som vi allerhelst modtager kontant i bussen.

Med venlig hilsen Kristoffer Løve Østerbye, (på vegne af bestyrelsen) 

 

eXTReMe Tracker