april 2011

Samtidskunst fra Indien

tilføjet den 13. april 2011

Fernisering med besøg af den indiske ambassadør i Danmark

Udstillingen kan ses frem til den 1. maj

 

De udstillede billeder stammer fra Preben Gondolfs indiske kunstsamling på 101 værker, som er indkøbt siden 1987, hvor Preben Gondolf blev udsendt af Udenrigsministeriet til den danske ambassade i New Delhi. Magasinet Kunst omtaler Preben Gondolf som ”Danmarks førende ekspert inden for ny indisk kunst”.

 

Desuden er der værker med fra udstillingen ”Picture Wallah”, som blev vist hos galleriet Secher Scott i 2010. På hindi er ”wallah” et folkeligt udtryk for ”købmand”, hvor der f.eks. findes ”shoe wallahs” og ”book wallahs”. Disse værker er til salg til en overkommelig pris.

 

Den indiske nutidskunst trækker i stor udstrækning på landets fem tusinde års kulturarv, og tyngden i udstillingen ligger på den figurative kunst. Motivet på mange af de udstillede værker er dyr, som ikke kun stammer fra naturen, men også fra den hinduistiske mytolog. Et andet motiv som går igen i megen nutidskunst er kvinden; kvindens sociale univers og kvinden som kønsvæsen.

 

Engagement i deres lands historie og samfundsmæssige udvikling er kendetegnende for mange nutidskunstnere. Mennesket vises som et produkt af den teknologiske udvikling eller som offer for – ofte forældede – strukturer i samspil med hastige sociale forandringer.

 

I Europa har der været en stærkt stigende interesse for den indiske samtidskunst med udstiller på bl.a. Essl Museum, Wien, École Nationale Supérieure des Beaux-Arts i Paris, Saatchi Gallery, London, og HEART i Herning. ”. I efteråret 2012 vil Arken vise udstillingen ”India Today” med indisk samtidskunst og design. Den øgede opmærksomhed for indisk samtidskunst kan bl.a. ses af, at priserne på indisk samtidskunst generelt er steget med 840 % i perioden 1998 – 2008; en stigning der for nogle kunstneres vedkommende har været væsentligt højere.

 

I september 2006 gik Preben Gondolf på pension fra Udenrigsministeriet for at etablere sig som selvbestaltet kunstformidler af indisk samtidskunst. Siden 2008 er dette sket i partnerskab med Helle Vallø. For mere information om indiske kunstnere, værker, gallerier og litteratur, se www.indiskkunst.dk

 

 

Se udstillingen på Birkerød Gl. Præstegård indtil 1. maj

Samtidskunst fra Indien

tilføjet den 06. april 2011

Billeder fra Preben Gondolfs indiske kunstsamling på 101 værker

Udstillingen åbner den 9. april kl. 13.00 - 15.00 og kan ses frem til den 1. maj

 

 

Fik du set filmen ”Slumdog Millonaire”, læst bogen ”Den hvide tiger” eller er du på anden måde blevet interesseret i den kommende stormagt Indien og dets kultur? Så læg vejen forbi Birkerød Gl. Præstegård i april, hvor Birkerød Kunstforening lægger hus til en udstilling om samtidskunst fra Indien. 

 

De udstillede billeder stammer fra Preben Gondolfs indiske kunstsamling på 101 værker, som er indkøbt siden 1987, hvor Preben Gondolf blev udsendt af Udenrigsministeriet til den danske ambassade i New Delhi. Magasinet Kunst omtaler Preben Gondolf som ”Danmarks førende ekspert inden for ny indisk kunst”.

 

Desuden er der værker med fra udstillingen ”Picture Wallah”, som blev vist hos galleriet Secher Scott i 2010. På hindi er ”wallah” et folkeligt udtryk for ”købmand”, hvor der f.eks. findes ”shoe wallahs” og ”book wallahs”. Disse værker er til salg til en overkommelig pris.

 

Den indiske nutidskunst trækker i stor udstrækning på landets fem tusinde års kulturarv, og tyngden i udstillingen ligger på den figurative kunst. Motivet på mange af de udstillede værker er dyr, som ikke kun stammer fra naturen, men også fra den hinduistiske mytolog. Et andet motiv som går igen i megen nutidskunst er kvinden; kvindens sociale univers og kvinden som kønsvæsen.

 

Engagement i deres lands historie og samfundsmæssige udvikling er kendetegnende for mange nutidskunstnere. Mennesket vises som et produkt af den teknologiske udvikling eller som offer for – ofte forældede – strukturer i samspil med hastige sociale forandringer.

 

I Europa har der været en stærkt stigende interesse for den indiske samtidskunst med udstiller på bl.a. Essl Museum, Wien, École Nationale Supérieure des Beaux-Arts i Paris, Saatchi Gallery, London, og HEART i Herning. ”. I efteråret 2012 vil Arken vise udstillingen ”India Today” med indisk samtidskunst og design. Den øgede opmærksomhed for indisk samtidskunst kan bl.a. ses af, at priserne på indisk samtidskunst generelt er steget med 840 % i perioden 1998 – 2008; en stigning der for nogle kunstneres vedkommende har været væsentligt højere.

 

I september 2006 gik Preben Gondolf på pension fra Udenrigsministeriet for at etablere sig som selvbestaltet kunstformidler af indisk samtidskunst. Siden 2008 er dette sket i partnerskab med Helle Vallø. For mere information om indiske kunstnere, værker, gallerier og litteratur, se www.indiskkunst.dk

eXTReMe Tracker